We’ re On Instagram:
Follow Us:
Image Alt

TANDRENSNING

Ved undersøgelse spørger vi først til om du har bemærket nogen uregelmæssigheder eller gener vedrørende dit tandsæt og omgivende væv siden sidste besøg. Der er måske også nogle opdateringer til dit helbred generelt eller medicin, som du ønsker at oplyse os om. Vi kontrollerer dit kæbeled ved at du åbner og lukker munden mens vi mærker udvendigt ud for kæbeleddet lige foran øret. Nogle patienter kan have store gener i form af knæk eller knaselyde fra leddet efterfulgt af store smerter. Det kan heldigvis ofte behandles. Fortæl os derfor endelig hvis du lider af gener fra dit kæbeled, skærer/presser tænder eller har regelmæssige spændingshovedpiner.

Vi kigger mundens slimhinder igennem for at se at alt er normalt. Der kontrolleres for fordybede tandkødslommer, også kaldet pocher, for at være opmærksom på evt. udvikling af paradentose. Tænderne kigges grundigt efter og der tages evt. røntgenbilleder, hvis det vurderes at være nødvendigt. Det kan være for at kigge ind mellem tænderne, hvor man ellers ikke kan se med det blotte øje. Det kan også være for at se rodforholdene på en tand. Der afsluttes med en tandrensning, hvis der er tandsten, og derefter pudses tænderne af. Det er det sidste, der giver den helt rigtige gode fornemmelse af at have været til tandlæge!

Don't have an account?

Register

You don't have permission to register