We’ re On Instagram:
Follow Us:
Image Alt

IMPLANTATBEHANDLING

Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Man kan ikke se selve implantatet i munden bagefter, men derimod den del, der sættes ovenpå. Det kan være en krone, hvis det er et enkeltimplantat, en bro, hvis der mangler flere tænder, en kugle eller barre til protese osv. Implantatet har form som en skrue og er fremstillet i titanium, der er et yderst biokompatibelt materiale. Implantatet skrues i knoglen under lokalbedøvelse og i denne fase er den primære stabilitet meget afgørende for prognosen. I løbet af nogle måneder integreres implantatet fuldstændig i knoglen og derefter kan der påsættes ovennævnte topdel; en krone, en bro eller en tryklås til en protese. Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger – unge såvel som ældre. Ofte er det en hensigtsmæssig behandling, idet den ikke involverer andre tænder i munden. På den måde kan implantatbehandlingen være et godt alternativ til eksempelvis en bro eller en protese. Der kan dog indimellem være nogle lokale faktorer eller forhold hos enkelte, der gør at implantatløsningen ikke er førstevalg eller en mulighed. Det undersøger vi grundigt inden en behandling igangsættes.

Implantatbehandling hos os kan både være løsningen, hvis én tand mangler, hvis to eller flere tænder mangler og sidst, men ikke mindst, hvis alle tænder mangler. Der er mange fordele ved implantatløsningen. Først og fremmest sidder implantaterne fast i knoglen på samme måde som dine egne tandrødder gør det. Dermed har du følelsen af at have dine egne fastsiddende tænder og du skal ikke tænke på at noget skal tages ud eller af. Æstetikken er en anden fordel ved denne løsning. Der er her mulighed for virkelig at lave noge smukke, detaljerige og naturtro tænder. Og sidst, men ikke mindst, så har vi hos Tandlægerne Tehrani Schmidt valgt at det ikke skal være prisen, der afholder dig fra at vælge implantatbehandlingen, hvis det er det rigtige for dig. Vi har nemlig valgt at have en samlet pris på 17500 alt inklusiv for et simpelt implantat. Til studerendegiver vi yderligere 25 % rabat. Se evt. prislisten her. Vi bruger kun de bedste og mest anerkendte materialer og har stor erfaring med implantatbehandling på klinikken. Ring gerne for yderligere information.

Don't have an account?

Register

You don't have permission to register