Inden for bidbehandling og og tandretning samarbejder vi med et stærkt team af ortodontiske specialtandlæger. Der kan ligge både funktionsmæssige og æstetiske indikationer til grund for en behandling af tændernes position. En del mennesker lider af det, der kaldes dybt bid, hvor oftest overkæbetænderne i fronten dækker det meste af underkæbetænderne. Nogle har decideret ganepåbidning med de dertilhørende gener og risiko for udvikling af fæstetab pga. den konstante provokation af overkæbens gumme. Det er ofte fulgt af et omfattende slid på tænderne, og der kan være brug for en større rekonstruktion af både tænder og bid. Det kan vi heldigvis hjælpe dig med. Andre mennesker har voldsomt generende kæbeledsproblemer pga. forkert tandstilling og uhensigtsmæssigt bid.
Det kan komme til udtryk som smerter fra og omkring kæbeleddet, tænderskæren/bruxisme, hovedpiner, spændinger osv. Det kan også være at du længe har været generet af tændernes stilling når du kigger dig i spejlet. Ofte er det ikke de store ændringer, der skal til for at få smilet tilbage. Og hvis du frygter at bidbehandling og -rekonstruktion er lig med en masse dyre kroner og tandregulering udelukkende betyder skæmmende togskinner, så kan vi glæde dig med at der næsten altid findes et lettere alternativ. Både for spejlet og for pengepungen.
Vi samarbejder med følgende orthodontister:
>> Grønhøj og Lauersen